Organisation

Glim Refugium er en selvejende institution under Landsforeningen Arbejde Adler og med driftsoverenskomst med Region Sjælland. Arbejdet Adler er en folkekirkeligt forankret forening – stiftet i 1911 af daværende præst ved Diakonissestiftelsen Nicolai Dalhoff. Foreningen blev stiftet med henblik på at afhjælpe den udtalte nød, som dengang herskede blandt landets mange arbejdsløse og hjemløse mænd. Dengang skønnedes det, at der i Danmark fandtes ca. 10.000 mænd, der uden arbejde og fast bopæl vagabonderede rundt i landet, hvor de klarede sig fra dag til dag ved tilfældige småjobs og tiggeri.

Landsforeningen Arbejde Adler omfatter i dag en række selvejende og moderne institutioner, hvor målgruppen er hjemløse, socialt udsatte eller andre sårbare mennesker. Der tilbydes i dag hjælp og støtte fra en række forskellige faggrupper, herunder socialrådgivere, psykologer, socialpædagoger, sygeplejersker o.a. sundhedsuddannede samt de uddannede håndværkere, der leder og vejleder i arbejdet på diverse værksteder.

www.arbejdeadler.dk

www.regionsjaelland.dk

Tilsyn

  • Det Sociale Tilsyn – Tilsynsrapport
  • Arbejdstilsynet
  • Fødevarestyrelsen
    Fødevarestyrelsen kommer og laver kontrol af vores køkken.
    Det er vigtigt for os at overholde alle regler om hygiejne og egenkontrol, og du kan finde vores smilende smileyer her.
  • Dyrlægetilsyn
    Som ejer af et erhvervsmæssigt dyrehold er det lovpligtigt, at man årligt har dyrlægetilsyn af dyrene og de forhold man holder dem under.
    Vi ønsker at sikre vores dyr de bedste forhold, og får dyrlægen til at tjekke alle dyr, når hun er her for at vaccinere i løbet af året. På den måde sikrer vi os, at dyrene og vores forhold tjekkes 3 – 4 gange om året. Tilsynsrapport